En af de vigtigste milepæle i et byggeprojekt
En afleveringsforretning er her, byggeriet overdrages, og det skal dokumenteres, at arbejdet lever op til de aftalte krav, tegninger, beskrivelser og gældende tolerancer. En grundig gennemgang reducerer risikoen for tvister, uforudsete udgifter og efterfølgende reklamationer.
Hos OG Rådgivning ApS har vi gennemgået mere end 5.000 boliger og erhvervslejemål for bygherrer, entreprenører, investorer, boligforeninger og private kunder. Vi har blandt andet bistået ved afleveringsforretninger og mangelgennemgange på større byggeprojekter i Carlsberg Byen, hvor vores erfaring med kvalitet, tolerancer og byggelovgivning har bidraget til et solidt beslutningsgrundlag for alle parter.
Systematisk gennemgang og professionel dialog
Vi gennemgår byggeriet systematisk fra kælder til tag og vurderer både synlige fejl, mangler, udførelseskvalitet, funktioner og dokumentation. Vores fokus er ikke blot at registrere mangler, men at vurdere deres betydning, årsag og den mest hensigtsmæssige løsning.
Resultatet er en veldokumenteret mangelliste, som skaber overblik og sikrer et professionelt grundlag for den videre dialog mellem bygherre og entreprenør. Uanset om der er tale om en privat bolig, et rækkehusprojekt, en boligbebyggelse eller et større erhvervsbyggeri, er vores mål det samme.
"Hos OG Rådgivning ApS finder vi ikke fejl for fejlens skyld, vi skaber klarhed, dokumentation og fornuftige løsninger."
OG Rådgivning ApS
Skal du sikre en tryg aflevering?
Vi skaber overblik over manglerne, før de bliver til problemer.
Ansvarlige Eksperter
Vores specialister der varetager denne ydelse. Klik på en ekspert for kontaktinfo.